Firmayoga

Firmayoga baseret på Bowspring

Jeg tilbyder firmayoga baseret på Bowspring i Aarhus og omegn. Det er en bevægelsesform, der fokuserer på kroppens naturlige funktion og er designet til at kunne integreres i en moderne arbejdsdag.

Hvorfor Bowspring på arbejdspladsen?

Mange medarbejdere bruger store dele af dagen i faste stillinger, uanset om de sidder ved et skrivebord eller står op. Det skaber ofte ensidige belastninger og spændinger i kroppen.

Med Bowspring arbejder vi med præcise øvelser, der aflaster led og aktiverer muskler og bindevæv, så kroppen bedre kan håndtere hverdagens fysiske krav. Metoden tager udgangspunkt i kroppens anatomi (læs mere om filosofien bag her), og vi tilpasser praksissen, så den giver mening for netop jeres arbejdsform. Ved en regelmæssig praksis bliver det lettere at integrere bevidste bevægelser i hverdagen: både ved skrivebordet, i stående stillinger eller i fysisk krævende arbejde.

Firmayoga i et kontormiljø i Aarhus: siddende stræk med hænderne bag hovedet

Fordele ved firmayoga

  • Aflastning af nakke, ryg og skuldre
  • Bevidsthed om ergonomi og kropsholdning i hverdagen
  • En konkret pause fra stillesiddende eller fysisk belastende arbejde
  • Fælles fysisk aktivitet i arbejdstiden
  • Reduktion af fysiske spændinger relateret til stress

Praktisk information

  • Varighed: 30 eller 60 minutter
  • Sted: Afholdes i jeres egne lokaler
  • Indhold: Øvelser siddende, stående eller på yogamåtte, alt efter behov
  • Intensitet: Tilpasses niveau og arbejdsform, fra rolige bevægelser til styrkende sekvenser

Jeg tilbyder rabat på faste forløb med en eller flere ugentlige sessioner. Kontakt mig for et skræddersyet tilbud, der passer til jeres behov og budget.

Hvad en deltager siger

05/11/2024

Thor er med sin store erfaring og smittende begejstring for yoga en gave til enhver arbejdsplads. Han formår at tilpasse undervisningen, så alle, uanset niveau og eventuelle skader, går fra timen med et stort smil.

Trine

-Udtalelse fra firmayoga-deltager

Se også: Priser for firmayoga · Forretningsbetingelser

Book firmayoga til jeres arbejdsplads

Fortæl mig lidt om jeres arbejdsplads og jeres nuværende behov, så finder vi den rette form sammen.

Scroll to Top